SHEEN & SKJOLDBORG

Tegnestuen We Make Space Arkitekter udarbejder forslag til bygninger og rum og har specialiseret sig indenfor special inventar, unikke rumlige løsninger og tværfaglige innovative udviklingsprojekter indenfor arkitektfaget. Tegnestuen er for tiden engageret i at rådgive privatkunder, der ønsker at realisere ændringer i deres bolig. Tag et kig på tegnestuens byggeprojekt AABYHUS, en tilbygning, annekset RELAX og Sheen og Skjoldborg har netop afsluttet en TAGRENOVERING, med fokus på både klima, forbedring af de indvendige rum og at styrke byhusets profil.

We Make Space Arkitekter tænker funktionalitet og bæredygtighed sammen med stærke rumkoncepter i såvel design som arkitektur. Sheen og Skjoldborg har fokus på at skabe givende relationer mellem rum, funktion og menneske og resultatet er ofte en stedsspecifik inkluderende formgivning, der styrker rumlig identitet, taktile oplevelser, variation og fleksibel anvendelse, som er vigtige for velværd og trivsel.

Tegnestuens aktiviteter startede tilbage i 2005 og ledes af arkitektparret Sheen Paw Stryhn og Maibritt Skjoldborg Jensen. Begge er uddannet på Arkitektskolen i Aarhus med speciale i eksperimenterende bygningsdesign.Tegnestuen er bygget op omkring en åben samarbejdsorienteret kultur og platform, der inkluderer netværk, kunder og samarbejdspartnere. Indtil nu har tegnestuen primært samarbejdet med virksomheder, kulturinstitutioner, skoler, biblioteker og videnscentre. Sheen og Skjoldborg har fx samarbejdet med Aarhus Arkitektur Center om BY-LAB, Aarhus Universitet om GRIB DIT AFFALD RY! og med NORLYS koncernen og Preben Mejer om NORLYS LAB og SMART LAB.

Siden 2017 har tegnestuen haft et tæt samarbejde med møbelvirksomheden jkOffice/Kontorzonen om at skabe en kontormøbelserie med fokus på design.